SE BILLEDERNE:

Julemanden dansede om træet

Endelig kom den store dag hvor julemanden dansede med børnene om træet på torvet.

Af
Kim Schou

Det så længe sort ud på Varde Banegård. Julemanden skulle tisse, men toiletterne på banegården var låste.
- Kunne I ikke godt skrive en artikel om det, spurgte julemanden, som måtte holde sig lidt endnu. For først skulle turen gå til Varde Torv med sporvognen, Varde Garden og et stort følge af voksne og børn.
Varde Garden, i dagens anledning som nissegarden, var lidt forsinkede efter at have været i Ølgod, men efter en enkelt byge, klarede det op, og alle var klar til at gå mod torvet. Ved Brogade gik turen mod Storegade og ned gennem Nygade og hen på Torvet, hvor en masse børn var klar til at danse om træet.
Nissegarden sang for, mens nissepigerne, der bagefter skulle åbne den store julekalender på torvet, sang for.
Efter nogle danse var især de voksne blevet trætte, og de fleste af børnene gik hen til den store julekalender, der skulle åbnes.
Jo, nu er det endelig jul igen.

Publiceret 21 December 2011 12:00