Ulf Stephenson. (Foto: JCJ).

Ulf Stephenson. (Foto: JCJ).

Nytårstanker

Nytåret nærmer sig. 2011 er ved at gå på hæld - forude venter et nyt 2012 med alt hvad det vil bringe os af gode som mindre gode ting.
Ved nytårstide er det tradition at man ser lidt tilbage på året der svandt - og frem mod det som venter forude.
Lørdagsavisen.dk har bedt en række markante skikkelser i lokalområdet om, at komme med deres tanker her ved årsskiftet - både om 2011 og om det kommende 2012 samt lidt om deres nytårsskikke og evt. nytårsforsæt.
Vi fortsætter serien, der kører frem til og med nytårsaftensdag den 31. december, med den direktør i Holship Danmark A/S i Køge og formand for Køge Erhvervsudviklingsråd m.m., Ulf Stephenson.
Har du noget nytårsforsæt?
Nej – men jeg kunne ønske mig at få lyst til at stoppe med at ryge (som jeg holder meget af – men godt ved ikke er det sundeste....) Ellers vil jeg bestræbe mig på at vise næstekærlighed til mine omgivelser og behandle alle med respekt.
Har du nogen specielle nytårsritualer?
Nej – tidligere da vores knægt boede hjemme var nytårsdag en underlig dag – han er født den 1. januar.... ikke den dag man har mest trang til lagkage og hvad dertil hører. Fra mine forældre har vi viderebragt en tradition med 1. januar, om aftenen, at spise gode tarteletter med reje/fiske fydl i en heftig tomatflødestuvning – det gør vi stadig – og DET bekommer os vel.
Hvad husker du bedst 2011 for?
Forretningsmæssigt; et godt år. Erhvervsrådsmæssigt; med mange store vigtige beslutninger: Udvidelse af Erhvervsservice i Køge, beslutning om vækstfabrik i Køge, erhvervssamarbejde med Ringsted, udbygningsplan for Køge Kyst og et godt samarbejde både i rådet om med vores lyttende politikere. Privat; et godt familie år og en fantastisk ferie i Provence.
Hvad har gjort dig rigtig glad i 2011?
Familien.
Hvad er dine forventninger til 2012?/Hvad glæder du dig mest til at opleve i 2012?
Udvikling af både min erhvervsmæssige virksomhed samt deltagelse i realisering af de store erhvervsmæssige tiltag i Køge og samvær med familien.

null

Publiceret 24 December 2011 12:00