Tre pokaltitler blev i Roskilde

Tre Roskilde-spillere kåret til pokalhelt

Roskilde Håndbold fik med tre sejre ud af tre mulige fuldt hus, da man for nylig var vært for pokalfinalerne for ungdomshold.
Først vandt U 12 drenge A i suveræn stil over Herlev/Hjorten med hele 24 -11.
Sejren kom hjem i pokalskabet på flot og kreativt angrebsspil, som gang på gang splittede hele Herlevs forsvar. På egen banehalvdel stod Roskildes drenge stærkt i forsvarsmuren, og dermed havde målmand Sebastian Minor grobund for sine mange fine redninger.
Hjemmebane-klubbens Anton Bramming blev valgt til kampens spiller på grund af sine mål og målgivende afleveringer.

Pokalhelten Oliver

Derefter slog Roskildes U 14 drenge Frederiksberg-holdet FIF med 21-14. Sejren kan ingen klage på, navnlig når det ikke lykkedes drenge at finde deres ypperste spil frem.
Alligevel fik U 14'erne momentvis vist prøver på deres store potentiale. Og FIF'erne skalp er generelt set aldrig nem at få i bæltet.
Også efter denne pokalfinale blev en Roskilde-spiller kåret som kampens bedste. Nemlig Oliver Klarskov Knudsen, der gang på gang brillerede med mål og finurlige frispilninger.

Ondulerede Løve Høng

Tredje hjemmebane-titel trak U 12 drenge B-drengene i hus. En følge af en flot sejr over Løve Høng på 16-6.
10-måls sejren blev sikret med stærkt Roskilde-spil i alle facetter.
Ikke mindst kontra-spillet var en fornøjelse at se som tilhænger af vinderholdet. De to velspillende målmænd havde naturligvis deres andel i kontra-løbene, og overrakelsen var lille, da keeper Nikolaj Larsen opnåede kåring til kampens spiller.
Det lykkedes også Roskilde Håndbold at vinde en uofficiel pokal-finale ved at slå Virum. Teknikaliteter som følge af Virums brug af ulovlige spillere i kvalifikationen havde taget den officielle status ud af kampen.
At der også er talent på pigesiden, viste Roskildes U 10 pige A, da de i en finale om Roskildemesterskabet vandt 22 - 8 over HSG 91.

Publiceret 27 December 2011 08:00