Godt nyt til folk med arbejdsskader

Er du så uheldig at få en arbejdsskade, så har du stor risiko for at blive udstødt fra arbejdsmarkedet. Men det behøver ikke være sådan. Det viser et projekt fra Arbejdsmedicinsk Afdeling i Esbjerg.

Af
/rwe

En arbejdsskade er ofte ikke blot fysisk invaliderende, den er også ofte psykisk nedbrydende, da en stor del af de personer, som får en arbejdsskade havner på passiv forsørgelse.
Den viden fik for nogle år siden Arbejdsmedicinsk Afdeling på Sydvestjysk Sygehus til at iværksætte et projekt, hvor de via en særlig socialmedicinsk indsats forsøgte at fastholde arbejdsskadede på arbejdsmarkedet. Projektet var en succes. Indsatsen virkede. I hvert fald på kort sigt. Men hvad skete der med patienterne på længere sigt? Det har man nu fået svar.
I et nyt opfølgningsprojekt har man fulgt de arbejdede gennem flere år. Og den gode nyhed – både for patienterne og for arbejdsmarkedet og dermed samfundsøkonomien – er, at det nytter at gøre en indsats. Den positive effekt holder sig også på længere sigt.

Markante resultater

Man delte patienterne i to grupper, hvor én gruppe nød godt af den særlige socialmedicinske indsats, mens den anden gruppe måtte øjes med de sædvanlige tilbud fra blandt andet kommuner og a-kasser.
Hos indsatsgruppen endte 5,8 procent på permanente overførselsindkomster, mens 20 procent af dem, der kun fik de traditionelle tilbud, kom over på permanent overførselsindkomst.
- Alene dette tal er så markant, at den er hele indsatsen værd, siger socialrådgiver Signe Beierholm Hansen, der har stået for den praktiske gennemførelse af projektet.

Patientens egne ønsker

Den specifikke socialmedicinske indsats bestod i en grundig socialmedicinsk udredning og opfølgning under medvirken af socialrådgiver.
Heri indgik en tværfaglig helbredsmæssig og psykologisk vurdering. Sammen med den arbejdsskadede lagde man desuden planer for den fremtidige placering på arbejdsmarkedet. Vel at mærke med udgangspunkt i patientens egne ønsker.
- En vellykket indsats afhænger af, at man lytter til, hvad patienten er motiveret for. Samt, at man har et godt samarbejde med kommunen, hvor der er fokus på at se nye muligheder – ikke begrænsninger, siger Signe Beierholm Hansen og uddyber, at nye muligheder eksempelvis kan være en ny uddannelse frem for et job, der ligner det gamle - blot på skånevilkår.
- En langsigtet plan giver ikke alene størst tilfredsstillelse for patienten, men er også den bedste vej til at gøre folk selvforsørgende igen, påpeger Signe Beierholm Hansen.

Økonomisk gevinst

Indsatsgruppen kom langt hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet end referencegruppen. Faktisk blev de sparet for et kvart år på passiv forsørgelse.
- Den økonomiske gevinst af projektet har vi ikke ekspertise til at regne på, men økonomer vil kunne gøre dette, og der er formentligt tale om en betragtelig økonomisk gevinst, siger Signe Beierholm Hansen.
I indsatsgruppen var det fra starten under 40 procent, der var i aktive forløb rettet mod tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Ved afslutning af den 4½-årige periode var tallet steget til knap 65 procent.
I referencegruppen var godt 50 procent i aktive forløb ved projektet begyndelse. Ved afslutningen var det tal knap 60 procent. Så selvom indsatsgruppen faktisk havde et dårlige udgangspunkt, så lykkedes det den gruppe at ?overhale? referencegruppen.

Publiceret 01 January 2012 11:00