Sne og is er ikke kun en udfordring for trafikken, men også for selve vejen og den kommunale kasse. Foto: Mostphotos

Sne og is er ikke kun en udfordring for trafikken, men også for selve vejen og den kommunale kasse. Foto: Mostphotos

Huller i kommunale vejbudgetter

De seneste hårde

De senere års lange vintre med skiftende temperaturer og store mængder sne har ikke bare været hårde ved vejene men også ved kommunernes vejbudgetter. Således løb kommunernes samlede regning for sidste vinters vintertjeneste op i to milliarder kroner mod budgetterede 750 millioner kroner, skriver FDM. En rundringning foretaget af FDM blandt kommunerne afslører, at underskuddet vil blive forsøgt hentet hjem over de kommende års budgetter. Flere kommuner fortæller desuden, at sidste vinters hårde greb om Danmark allerede har tømt pengekassen, inden denne vinter for alvor har meldt sin ankomst. - Fortællingen om de danske veje er tilsyneladende en lidelseshistorie uden ende. For FDM er det for eksempel helt uforståeligt, at kommunerne siden år 2007 hvert år har budgetteret med 25 procent mindre, end de reelt har brugt på vejtjenesterne. Det er en bekymrende udvikling, ikke mindst fordi vi har en formodning om, at pengene tages fra den generelle vejvedligeholdelse, hvor det allerede står slemt til, siger politisk chefkonsulent i FDM, Torben Lund Kudsk.

Efterslæb på 20 milliarder

At de danske veje trænger til et stort løft, er ifølge FDM de senere år blevet mere og mere åbenlyst. Et tidligere skøn fra Dansk Vejforening lyder på, at der er et efterslæb på op mod 20 milliarder kroner på vejene. Desuden skønnes det, at kommunerne i 2010 samlet set brugte 300 millioner kroner mindre på vejvedligeholdelse end i 2009. - Det går den gale vej, og mange steder synes problemerne med vejvedligeholdelsen at have vokset kommunerne over hovedet. Det er ikke bare en uholdbar situation men også en rigtig skidt forretning, da vi ved, at det koster to-tre gange så meget at reparere en vej i forhold til løbende at vedligeholde den. Der er derfor brug for, at problemet bliver taget anderledes alvorligt, siger Torben Lund Kudsk.

Publiceret 01 January 2012 10:00