KONKURRENCE:

Planlæg sommerferien med biltog

Af
Kim Schou

Med det nye sommerkatalog 2012 fra DB Autozug, der har en bred vifte af destinationer og afgangstider, bliver sommerplanlægningen meget lettere. Danskere, der drømmer om en bilferie i Europa, kunne allerede fra den 2. november booke billetter og begynde planlægningen. Hver uge er der fem fredagsafgange mod Hamborg, og Autozug-Spezial kan bookes kort før afgang.
Hvad enten rejsen går til Middelhavet eller Alperne, så giver det nye DB Autozug-sommerkatalog rejsende fra Danmark endnu mere alsidighed og fleksibilitet i sommerferieplanlægningen – især til dem, der ønsker sig en afslappet rejse, hvor man kan have bilen med.
Fredagsafgange er især populære hos ferierejsende, der ofte booker ferielejligheder eller sommerhuse, fordi gæsternes skiftedag som regel finder sted om lørdagen. Derfor er afgangene i Hamborg om fredagen forhøjet med i alt fem. Alligevel skal sommerferierejsende allerede nu reservere turene med DB Autozug - især hvis de skal af sted i spidsperioderne.

Drop motorvejskøen – tag toget med bilen!

Frekvensen af afgange og rejsedage mod varmere himmelstrøg og det smukke landskab i Sydeuropa er steget i alle de syv tyske DB Autozug-terminaler. Særligt antallet af efterspurgte fredagstidspunkter er øget markant. Det nye sommerkatalog gælder for rejser fra d. 15. april til d. 31. oktober 2012.
Nu går togturen endnu flere gange om ugen mod det piemontesiske Alessandria og det sydfranske Narbonne, hvorfra afstanden er kort til de smukkeste kyststrækninger i Italien, Frankrig og Spanien. De mange fredagsafgange fra Hamborg kører også til München i Sydtyskland, Verona og Trieste i Italien, Innsbruck og Villach i Østrig og i Tyskland supplerer Lörrach DB Autozug-destinationerne fra Hamborg.

Særtilbud til de spontane rejsende

Det populære tilbud "Autozug-Spezial" er godt for pengepungen: For få penge kommer man gennem Tyskland og billigt mod Frankrig, Italien eller Østrig. Tilbuddet inkluderer en enkelt plads i liggevogn samt bil eller motorcykel. Medrejsende skal betale 60 euro pr. person.
Fra sæsonstarten d. 15. april 2012 indeholder tilbuddet en ekstra gulerod, som særligt spontane rejsende kan få glæde af: Man kan indtil kort før togets afrejse booke frie pladser – for udvalgte forbindelser på bestemte tidspunkter.

Konkurrence

Lokalavisen Budstikken sætter nu en billet til en bil og to personer på højkant. Alt hvad du skal gøre for at være med i konkurrencen er at svare rigtigt på følgende spørgsmål:

Hvor mange fredagsafgange er der hver uge mod Hamborg?

1
3
5

Send dit svar til varde.konkurrence@lokalavisen.dk senest den 10. januar.

Publiceret 01 January 2012 12:00