Stolte

En enkelt brandcontainer blev brændt af i Rønnebærparken dette nytår. Det er ren succes i forhold til sidste år, hvor mange containere stod i flammer og brandmænd blev overfaldet med fyrværkeri. (Foto: Erling J.

Succes i Rønnebærparken:

Brandkadetter giver mindre røg

Af
Anette Gundlach

Dette nytår har stået meget mindre i flammernes tegn i Rønnebærparken og Æblehaven end sidste år, hvor adskillige containere blev brændt af i dagene i juleferien. Dengang blev brandfolkene desuden flere gange chikaneret af unge, da de var ude og slukke de mange brande. Her blev de overfaldet med raketter og kanonslag. I år har alt set meget anderledes og stille og roligt ud. For at få ro i området har brandvæsnet uddannet 14 unge brandkadetter mellem 13 og 15 år fra kvarteret. De har alle været i lære i 10 uger dette efterår. Indsatsleder i Roskilde Brandvæsen i den seneste weekend Gert Moldt er næsten sikker på, at de langt færre brande dette nytår skyldes uddannelsen af de unge brandkadetter. - Jeg har jo ikke nogen beviser på det, men jeg tror, de unge haft indflydelse på de andre unge i området, fordi de har snakket om brande og deres uddannelse, siger Gert Moldt. Han betegner kadetordningen som ren succes med stolte forældre og ansvarsfulde unge. Nytårsnat var det kun en enkelt container i Rønnebærparken, der måtte lade livet. Gert Moldt forklarer, at brandkadetterne snart bliver kaldt ind på efteruddannelse, ligesom et nyt hold kadetter med lidt ældre unge ser sin start i løbet af den kommende tid. ag@roskildeavis.dk

Publiceret 02 January 2012 11:00