En gammel Mercedes kan være drømmeskrot i Lotte Aggers univers.

En gammel Mercedes kan være drømmeskrot i Lotte Aggers univers.

Drømmeskrot

Udstilling på Hovedbiblioteket

Vi omgiver os med ting, som vi bruger som rekvisitter i de fortællinger og drømme, vi bygger op om os selv - gulstensvillaer, biler, campingvogne - men hvad er tingene egentlig, når man kigger rigtig på dem, og hvilken historie fortæller tingene, når de ikke længere har vores opmærksomhed?

Lotte Agger blotlægger det øjeblik, hvor forgængeligheden rammer drømmene, og fortællingen skifter karakter radikalt. En Mercedes - engang et ikon på velstand, men nu fortabt for omverdenen. Nu står den bare dér, smadret og forladt og bløder benzin og er ikke andet end tynde, skæve plader, der ruster. Drømmeskrot er det, der er tilbage, når vi ikke længere har magten til at opretholde fortællingen. Lotte Agger benytter en omfattende billedmanipulation i sine værker. Bearbejdningen fungerer som et visuelt element og udtryksmiddel i sig selv, og Lotte Agger forsøger ikke at skjule bearbejdningen men ønsker, at den skal stå tydelig ¿som digitale penselstrøg.¿ Udstillingen vises på Hovedbiblioteket fra tirsdag den 3. januar til og med lørdag den 21. januar i åbningstiden.

Publiceret 03 January 2012 09:00