Zumba er blevet en populær idrætsgren, fordi de fleste føler de har det sjovt imens.

Zumba er blevet en populær idrætsgren, fordi de fleste føler de har det sjovt imens.

Klar til Zumba i Rødding

Rødding Gymnastikforening står klar i Rødding Centret med en god gang Zumba for alle

Efter en tid med masser af god julemad og for lidt motion er der mange, der har nytårsfortsæt om mere motion og om at tabe sig.
Der er mange tilbud om slankekure og indkøb af fitnessmaskiner, og de kan være gode nok, men det er ofte seje motionsformer at gå igennem.

I modsætning til mange af disse tilbud er Zumba en motionsform, hvor man har det sjovt og får sved på panden på den gode måde.
Zumba er blevet det helt store hit, og det er netop fordi, at alle kan være med og at det foregår til noget glad og latinamerikansk inspireret musik. Den enkelte deltager kan tilpasse sig sit eget niveau. Til trods for det, betyder det også noget, at man sveder og har det sjovt sammen med en masse andre – altså man får en form for holdfølelse.

Holdfølelse ligger godt i tråd med de traditioner, som Rødding Gymnastikforening står for.
Hvis man møder op i aften (tirsdag) kl. 20:30 i Rødding Centret, står Rødding Gymnastikforenings nye instruktør, Lene, klar til at tage en glad time med Zumba.

Publiceret 03 January 2012 09:00