Landets kommuner - og også Hvidovre - kæmper en hård kamp for at få sine borgere til at benytte Borger.dk.

Landets kommuner - og også Hvidovre - kæmper en hård kamp for at få sine borgere til at benytte Borger.dk.

Lang vej til selvbetjeningstasterne

Hvidovres borgere tøver med at bruge Borger.dk

I slutningen af november kunne man læse på Hvidovre Kommunes hjemmeside, at den heldige vinder af den Ipad2, som Borgerservicecentret havde udloddet i forbindelse med ¿Mød os på nettet-kampagnen¿, var fundet.

Af
oashvidovreavis.dk

For at være med i lodtrækningen om Ipad¿en skulle man tilmelde sig digital post på borger.dk og sende en e-mail til Hvidovre Kommune fra sin elektroniske postkasse på borger.dk Den heldige borger har for flere uger siden hentet sin præmie i Borgerservicecentret. Kampagnen - eller konkurrencen - har imidlertid sat gang i en debat, som rækker ud over Hvidovres kommunegrænse. At borgerne skal ¿lokkes¿ på Borger.dk med udsigt til en præmie er ikke nyt. Nordfyns Kommune har nemlig på et tidspunkt sat en hjemmemiddag til 5.000 kroner på højkant, i et forsøg på at få sine borgere til at bestille NemID og på denne måde sige ja til at modtage elektronisk mail fra det offentlige. En dyr løsning Hvidovre Kommunes bestræbelser på - ad konkurrencevejen - at få sendt flere borgere ind på Borger.dk og portalens mail-service havde deltagelse af 114 personer - hvoraf flere havde tilmeldt sig Borger.dk¿s digital post i forvejen Overassistent May Sahin fra Hvidovre Kommunes borgerservicecenter var medarrangør af iPad 2-konkurrencen, og hun er godt tilfreds med, at 114 borgere tilmeldte sig konkurrencen. Også selv om kommunen ikke har tal på, hvor mange nye borgere som tilmeldte sig til den elektroniske post på Borger.dk - og hvor mange eksisterende Borger.dk-brugere kommunen havde med i lodtrækningen af vinderen. Hun forklarer, at Hvidovre i lighed med mange andre kommuner indtil videre kæmper en hård kamp om at få folk til at sende post fra elektronisk post fra Borger.dk, fordi de hellere vil benytte deres egen private mailadresse. Problemet med private mailadresser fra eksempelvis Hotmail og Gmail er, at mailen ikke kan sendes sikkert frem og tilbage mellem det offentlige og borgerne. - Selvbetjening og digital post er opad bakke, selv om vi alle skal på det senest i 2015. Jeg tror dog ikke, at vi når op på mere end 60 procent af borgerne, der kan finde ud af at selvbetjene sig selv, fordi der jo er nogle ældre borgere og andre helt uden it-kundskaber... Det vil koste Danmark 35.760 iPad2¿ere - eller minimum 125 millioner kroner - hvis forsøget i Hvidovre Kommune skal opgraderes til en landsdækkende iPad 2-konkurrence med samme tilslutningsgrad i håbet om, at danskerne på den måde bliver lokket til selvbetjeningstasterne.

Publiceret 03 January 2012 09:00