Lisa Østergaard fortæller, at en af Vejen Idrætscenters travleste måneder er januar. Her valfarter folk til centret for at komme i gang med deres nytårsfortsæt om at tabe sig. Foto: Susie Jessen.

Lisa Østergaard fortæller, at en af Vejen Idrætscenters travleste måneder er januar. Her valfarter folk til centret for at komme i gang med deres nytårsfortsæt om at tabe sig. Foto: Susie Jessen.

Sådan taber du julefedtet

Januar betyder nytårsfortsæt og dermed slankekur for mange mennesker. Kostvejleder Lisa Østergaard fra Vejen Idrætscenter giver hermed tips om kost, motion og om hvordan man opnår sine mål

Af
Susie Jessen

Hvert år, når januar måned dukker op, valfarter masser af mennesker til Vejen Idrætscenter for at gå i gang med deres nytårsfortæt.
Folk i alle aldre, der vil tabe sig, hopper op på spinningcyklen, ryster ballerne til zumba og plasker løs i Idrætscentrets svømmehal.
Men kostvejleder i Vejen Idrætscenter, Lisa Østergaard fortæller også, at de gode intentioner for mange mennesker kun varer et par måneder. Derefter drosler invasionen i Idrætscentret ned igen.

Hun anbefaler derfor i stedet, at man sætter sig nogle mål, der er til at overkomme.

- I stedet for at sige, at man vil tabe sig 20 kilo og at man vil træne hver dag, så er det bedre at sætte sig nogle delmål. For eksempel ved at sige, at man vil starte med at tabe fem kilo og i hvert fald komme tre gange i ugen, fortæller Lisa Østergaard.

- Det bedste man kan gøre er faktisk at følge de otte kostråd. Man skal have lidt af det hele. For kroppen har brug for både kulhydrater, protein og fedt, påpeger kostvejlederen.
At det er en god idé at træne, fordi man får mere energi er noget, som Lisa Østergaard slet ikke er i tvivl om.
Hun opfordrer derfor folk til at komme i sving, da livskvaliteten vil stige i takt med at formen og sundheden bliver bedre.
- Man kan jo sige, at det er en investering i sundhed, når man beslutter, at man vil gøre noget for kroppen. Der er jo et hav af undersøgelser, der viser, at man får mere energi, større overskud og en bedre koncentrationsevne af at træne. Så det er bare med at komme i gang.

Kostvejleder Lisa Østergaard opfordrer til, at man følger de otte kostråd, der er de officielle anbefalinger for at leve et sundere liv.

1) Spis seks stykker frugt og grønt om dagen


2) Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen.


3) Spis kartofler, ris, pasta eller fuldkornsbrød hver dag.

 
4) Spar på sukker, især fra sodavand, slik og kager.

5) Spar på fedtet, især fra mejeriprodukter og kød

6) Spis varieret og bevar normalvægten

7) Sluk tørsten i vand

8) Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen.


Kilde: www.altomkost.dk

Læs mere i denne uges udgave af Budstikken.

Publiceret 03 January 2012 07:00