U12 piger fra Grundfør og Korsholm i Skjern

Af
Af Rene Jensen

Korsholm Håndbold

Den 28. og 29. december var der Skjern Cup i håndbold. Vi havde tilmeldt et hold bestående af Grundfør og Korsholm spillere.
Vi har i det daglige et rigtig godt træningssamarbejde og da Korsholm manglede nogle spillere til et langt stævne, så var denne løsning oplagt.

Tidligt afsted

Vi tog afsted den 28. om morgenen kl. 7 fra Korsholm skole. Pigerne var nærmest overfriske oven på julen og glædede sig meget til at komme i gang med noget håndbold.
Vi var i pulje med Skjern2, Ikast og Hedensted. Vi spillede den første kamp kl. 09.30 mod Skjern.
Den blev vundet sikkert og vi skulle nu først spille igen kl. 15.30. Her skulle vi møde turnerings senere vindere fra Ikast.

Stor opgave

Og det var da også en for stor en opgave. 2. halvleg blev dog ?kun? tabt med 2 hold. I den sidste kamp tabte vi en tæt kamp til Hedensted. Vi blev derfor nr. 3 af 4 hold i puljen og skulle derfor spille B-Finaler den 29.
Skuffelsen var forholdsvis stor. Men efter lidt aftensmad kom det gode humør igen hurtigt tilbage. Der var arrangeret diskotek. Men langt de fleste ville hellere til klasselokalet, hvor vi skulle overnatte. Her blev der hygget med diverse spil.

Guldmedalje

På andendagen vandt vi kvartfinalen sikkert. I de to næste kampe (semi- o g finale) blev super spillet og gejsten virkelig fundet frem.
Vi spillede to meget flotte kampe, hvor der virkelig blev gået til den og der blev vist flot udstråling på banen.
Flot gået piger.
Slutresultatet blev derfor en guldmedalje i B-Finalen med tilhørende pokal og medaljer. Flot!
I finalen var der en flot opbakning til holder. Rigtig mange forældre havde taget turen til Skjern og samtidig var der en flok AGF?pigere, som heppede på os. Tak for det.
Så tak til alle for et par dejlige dage i Skjern.

Publiceret 03 January 2012 07:00