Der er lagt op til nogle spændende dage i Alslev. Foto: MostPhotos

Der er lagt op til nogle spændende dage i Alslev. Foto: MostPhotos

Vinterfest i Alslev

Alslev Sport & Kultur inviterer til Vinterfest i Alslev fredag d. 27. - og lørdag d. 28. januar 2012.

Af
Kim Schou

Alslev mangfoldige foreningsliv er nu samlet i foreningen Alslev Sport & Kultur. Foreningen er derfor på banen med Vinterfest – weekenden, som før hed Aktiv Weekend. Programmet er i år bredt – det er noget for alle aldre og interesserer. Der er gamle kendinge og nye tiltag. - Arrangementet starter fredag og slutter lørdag med et brag af en fest. Der er noget for hele familien. Alle skal synes, at det er sjovt at være i hallen og få rørt både mave- og lattermuskler, fortæller Anna Aagaard Nielsen. Fredag eftermiddag går det løs med børnediskotek for alle byens børn. kl. 16.30 – kl. 19.30 er der fest for 0.-3. klasse og 4.-7. klasse holder fest fra kl. 20.00 – kl. 23.00. Foreningen har allieret sig med en erfaren discjockey, så der er ingen tvivl om, at børnene får en sjov eftermiddag og aften i hallen. - Vi sørger selvfølgelig også for kaffe og kage til far og mor, så der er lagt op til en hyggelig aften i diskolysets skær, tilføjer Anna Aagaard Nielsen.

Lørdag

- Lørdag kl. 9.00 åbner hallen og tombolaen. Der er vanen tro gratis kaffe og rundstykker i hallen. Kl. 10.00 – kl. 12.00 er der tøndeslagning for børn. Katten skal slås af tønden, og det sker som altid i alle mulige former for kostumer. Som altid kåres kattekonger og kattedronninger, og der er præmier til de bedste udklædninger, oplyser Anna Aagaard Nielsen. - Når det kommer til stykket er vi alle legebørn. Hvem kender ikke spændingen fra ”Det perfekte minut” fra TV3? I har nu mulighed for at opleve dette som deltager i de forskellige dyster. Der er opgaver for børn og voksne, så der er ingen undskyldning for ikke at være med i løjerne, tilføjer hun. Nøglelotteri er nyt i år og Alslev Sport & Kultur har en stor gevinst på højkant. Du skal blot anskaffe dig en eller flere nøgler, der vil fungere som lodder i konkurrencen. Den, der kan låse kassen op i hallen lørdag eftermiddag, vinder indholdet. Nøglerne kan købes nu i Daglig Brugsen i Alslev. Igen i år slår vi dørene op til et kæmpe halbal. Hallen er pyntet op, baren bugner af kolde drikkevarer. Maden bliver leveret af Lyne Forsamlingshus. Vi starter med fællesspisning. Et populært live orkester spiller op til dans.

Publiceret 03 January 2012 11:00