Også otte lukkedage i 2012

Af
ark

Selvom antallet af lukkedage i daginstitutionerne på landsplan i gennemsnit falder i Danmark, vil der i 2012 være otte lukkedage i Hvidovre – præcis som i 2011.
Det har dog en naturlig forklaring, siger dagtilbudschef Trine Schandorff.
- Julen falder væsentligt anderledes i 2012, end den gjorde i 2011. Det betyder automatisk færre lukkedage i institutioner over hele landet. Når Hvidovre holder sig på samme antal lukkedage som sidste år, skyldes det, at vi traditionen tro holder lukket 1. maj. Og 1. maj falder i modsætning til 2011 i år på en hverdag...
Grundlovsdag har i øvrigt fået samme status som helligdage i Danmark. Det betyder, at institutionerne kan holde lukket Grundlovsdag (5. juni –red). De seneste par år er Grundlovsdag faldet i en weekend, men i 2012 giver den en fridag til børnene på en tirsdag.

Publiceret 04 January 2012 12:00