Synoptik i Køge certificeres

KØGE: Netop nu rykker Dansk Standard ud i landet til den årlige certificering af synsprøverne hos Synoptik  - og det gælder også Synoptik Nørregade i Køge.
Certificeringen sikrer en ensartet og konstant kvalitet i synsprøverne landet over, så borgerne i Køge og omegn er garanteret en høj faglig standard, når de får undersøgt synet.
Dansk Standard skal certificere synsprøverne i Synoptik Nørregade i Køge. Den årlige certificering bliver udført af en auditor fra DS Certificering, som kigger optikerne over skuldrene, når de tester synet på kunderne.
Auditoren noterer detaljer om processen undervejs og evaluerer efterfølgende prøven sammen med optikeren. Er kravene blevet opfyldt, udsteder auditoren en certificering, som bekræfter, at synsprøven lever op til Synoptiks høje standarder.
- Som uvildig instans forholder vi os fuldstændig neutralt og objektivt til, om optikeren udfører synsprøven i overensstemmelse med Synoptiks faglige retningslinjer, siger ledende auditor i DS certificering, Nils Rimer, og fortsætter:
- Når vi har sikret os, at kravene til synsprøven bliver overholdt, udsteder vi certificeringen.

Faglig kontrol og systematik

Butikschef Mikael Kirschner er glad for at Synoptik i Køge skal certificeres af Dansk Standard.
- Kontrol og systematik er en vigtig del af vores fag. Det er kundernes garanti for, at de får den samme høje faglige rådgivning og service, hver gang de besøger Synoptik. Jeg er derfor glad for, at auditorer kommer udefra og kontrollerer, at det vi laver, lever op til vores høje faglige krav, siger Mikael Kirschner, butikschef i Synoptik Nørregade.
Synoptiks certificerede synsprøve er gratis, uanset om man i sidste ende vælger briller eller kontaktlinser.
- Vi beskæftiger os med én af menneskets vigtigste sanser, og vi har altid ment, at det bør være gratis at få testet sit syn. Det er et princip, vi holder fast i, siger Mikael Kirschner.
Dansk Standard har eksisteret siden 1926 og certificerer, at alt fra arbejdsprocesser til medicinske produkter lever op til en fastsat høj kvalitet.
pm

Publiceret 04 January 2012 13:15