Kultbandet De Glade Sømænd leverer moderne versioner af de gamle sømandsklassikere

Kultbandet De Glade Sømænd leverer moderne versioner af de gamle sømandsklassikere

Teltet i Randers Ugen 2012

Musikprogrammet for Teltet på Justesens Plæne i Randers Ugen 2012 er så småt ved at falde på plads. Allerede nu kan nogle af kunstnerne offentliggøres, og publikum kan blandt andet glæde sig til Grand Prix vinderne ”A Friend In London”, forrygende show og fællessang fra ”De Glade Sømænd”, rock fra Tim Christensen & Band og livsglad pop med ”Zididada”. Flere navne til Teltet i Randers Ugen 2012 offentliggøres, straks aftalerne er endelig på plads

Af
dinavis@dinavis.dk

Bandet A Friend In London blev dannet i 2005, hvor de fire medlemmer Tim Schou, Sebastian Vinther, Aske Damm Bramming, Esben Svane mødte hinanden på Vostrup Efterskole i Vestjylland.
I de seneste år har bandet spillet mere end 100 koncerter i Danmark.
I 2008 vandt bandet den europæiske finale i musikkonkurrencen Bodog Million Dollar Battle,
hvorefter den canadiske musikfestival North By Northeast besluttede sig for at booke bandet til deres program, og siden er det væltet ind med canadiske spillejobs.
De vandt som bekendt det danske Melodi Grand Prix i 2011, og blev siden nummer 5 ved det europæiske.
Senest har vi set et af medlemmerne, Tim Schou, som vinder sammen med Thomas i tv-programmet ”Skjulte Talenter”.

De Glade Sømænd

De som tror, at det kun er piberygende festoriginaler i sydvest og træsko, der værdsætter dette originale orkester, tager grufuldt fejl. P3's musikconnaisseur Henrik Milling er fuldstændig forført:
”De glade Sømænd er et af de mest originale indslag på den danske musikscene. Og det tror jeg faktisk alle, som har været udsat for deres show, må erkende. Teknisk set er bandet jo fuldstændig uden for kategori!”.
De Glade Sømænd kan fornøje og begejstre hele tre generationer. Og at de i samme måned spillede koncerter på henholdsvis Damhuskroen og Roskilde Festival, siger noget om deres brede musikalske favntag.
Om man i øvrigt er til rock, hip hop eller jazz, så skal man være lidt af en stivstikker, hvis man ikke lader sig rive med af sømændenes 2010-fortolkning af sømandsklassikere som ”Når En Sailor Går I Land”, ”Katinka, Katinka” og ”Så Længe Skuden Kan Gå” samt de nykomponerede ”Verdens Bedste” og ”Havnens Fristelser”.

Tim Christensen & Band

Når Tim Christensen er en af dansk musiks absolutte sværvægtere.
Efter opløsningen af Dizzy Mizz Lizzy etablerede Tim Christensen sig som soloartist med debutalbummet ”Secrets on Parade” fra 2000.
I 2002 valgte DR at bruge ”Right Next to the Right One” som titelsang til den succesfulde dramaserie ”Nikolaj og Julie”. Sangen blev et af Tim Christensens største hits til dato og udkom senere på albummet ”Honeyburst” (2003).
Ultimo november 2011 udkom Tim Christensens fjerde soloalbum, der har fået titlen
“Tim Christensen and The Damn Crystals”, og det er netop Tim Christensen and The Damn Crystals, publikum kan opleve i Teltet.
Tim Christensen aldrig har været mere rocket og pågående i hans udtryk end nu.

Zididada

Bandet brød gennem lydmuren i efteråret 1998 med den forrygende ørehænger ”Please Ya, Lisa”, der blev udsendt i oktober 1998 og derefter holdt sig på Top 100 på airplay-charten så længe, at sangen stadig lå der, da de to efterfølgende singler, ”Rock My Boat” og ”Sugartop”, gjorde deres entré – op til ni måneder senere.
Deres underholdende liveshows har gjort dem til et af de mest eftertragtede livenavne i Danmark.
Zididadas andet album ”Have A Zididada Day” kom i efteråret 2000. Jimmy og Danny gjorde det igen og leverede et superhit, solgte 40.000 eksemplarer og turnerede landet rundt et par gange. Hittet hed ”Zididada Day” og det blev sommerens største danske hit i år 2000.
Zididada er i gang med at lave nyt album i deres eget ”Popland” studie i København, og de holder fast ved det, der står deres hjerte nært – nemlig den gode melodi og så pop med stort P.

Som sædvanlig kan ”Hele Ugen Billet” allerede nu købes på www.teltet.dk til billigste pris, som lige nu er 450 kr.
Billetpriser vil som tidligere stige i løbet af foråret/sommeren 2012.

Publiceret 04 January 2012 11:32