10. klasse på studietur. (Privatfoto).

10. klasse på studietur. (Privatfoto).

Tid til valg af uddannelse

- for elever i 9.klasse i Køge Bugt området

UDDANNELSE : Alle 9. klasses elever skal i den kommende tid tage stilling til deres videre uddannelsesforløb.
På onsdag den 11. januar kl. 19.00 afholder 10.klasse Køge informationsmøde om skoleåret 2012-13.
Mødet foregår i Rytmiksalen på Ellemarkskolen, Gymnasievej 10 i Køge.
Aftenen byder på en orientering om, hvad 10. klasse Køge står for; og gennem tre informationsrunder vil de unge og deres forældre kunne se og høre om skolens seks linjer og det nye tiltag: gymnasieklassen 10Gx.
- På informationsaftenen vil kommende elever og forældre fra Køge Kommune og omkringliggende kommuner kunne få dels information om 10. klasse Køge, og hvad vi står for; og dels møde lærerne, der underviser på de forskellige linjer. På vores hjemmeside kan man læse vores folder og mere om de enkelte linjer samt finde elektronisk tilmeldingsseddel til det kommende skoleår, forklarer 10. kl. koordinator Ole Boye.
Klassen er et tilbud om at få et realistisk billede af, hvad kravene er til en gymnasial uddannelse. 10. klasse Køges UU-vejleder vil også være til stede.
10. klasse Køge har i de sidste tre år haft stor tilgang af elever fra hele Køge Bugt området.
- Med over 160 elever og seks klasser skaber vi et fællesskab, som er vigtig for den enkelte elevs faglige og sociale udvikling, siger Ole Boye og fortsætter:
- 10. klasse Køge skal være starten på elevens kommende ungdomsuddannelse. Eleverne bruger 10. klasse til at forbedre sig fagligt, blive afklaret om hvad de vil, og komme et nyt sted hen med nye kammerater og lærere.
10. skoleår giver mange muligheder for at få afklaret det fremtidige valg af uddannelse gennem brobygning på flere uddannelsessteder, praktikophold, intensiv vejledning og studieture.
- I 10. klasse Køge er der højt til loftet og let til smil med lærere, der har valgt at undervise i 10. klasse, tilføjer Ole Boye.
- Med vores gode samarbejde om brobygning med 10. klasses centrene i Solrød, Hårlev og Haslev, uddannelsesinstitutionerne EUC Køge/Næstved, Køge Handelsskole og Roskilde og Ringsted Tekniske Skoler samt UUV i Køge får vores elever et godt grundlag at træffe valget om deres kommende uddannelse, fortæller Ole Boye.
Eleverne vil opleve sammenhæng mellem undervisning, linje, brobygning og uddannelse. Næste skoleår vil den nye gymnasieklasse 10Gx samarbejde med de gymnasiale uddannelsessteder i Køge.
Alle elever i 9. klasser på kommunens folke- og privatskoler har modtaget 10. klasse Køges folder.
www.10klassekoege.dk kan der læses mere om de seks linjer og gymnasieklassen 10Gx, og det er muligt elektronisk at forhåndstilmelde sig.
pm

(Privatfoto).

(Privatfoto).

Fra en 10. klassetur til Berlin. (Privatfoto).

Fra en 10. klassetur til Berlin. (Privatfoto).

10. klasse

10. klasse Køge er kommunens 10. klasses tilbud, som er samlet på Ellemarkskolen. Man har i dette skoleår over 160 elever fordelt på 6 klasser og regner med at få mindst det samme antal i det kommende skoleår 2012-13.
Se også www.10klassekoege.dk .

Publiceret 04 January 2012 13:45