En heldig vinder kan få gastronomisk besøg af brødrene Koch.

En heldig vinder kan få gastronomisk besøg af brødrene Koch.

Vind brødrene Koch hjem i køkkenet

Hos Tvis Køkkener i Vojens kan du deltage i en konkurrence og vinde de gastronomiske brødre Jesper, Michael og Lasse Koch hjem i ens eget køkken

Af
-dan

Tvis Køkkener og de gastronomiske Brødrene Koch fra restaurant Koch i Aarhus er gået sammen for at gøre en indsats for de udsøgte råvarer, det gode håndværk og den gedigne kvalitet. Hos Tvis Køkkener i Vojens kan men derfor deltage i en konkurrence og vinde Kocherne hjem i sit eget køkken. At skabe et køkken, som både fungerer og er smukt at se på, kræver solide materialer, viden og erfaring med håndværket, samt fokus på kvaliteten. Akkurat ligesom når man skaber den fantastiske madopevelse, en kulinarisk smagseksplosion eller kæler for hverdagens måltider. Tvis Køkkener har sammen med de berømte kokkebrødre Jesper, Michael og Lasse Koch besluttet sig for at slå et slag for råvarerne, håndværket og kvaliteten. Fællesnævneren for de kreative kokke og den danske køkkenproducent er kærligheden til at gøre tingene ordentligt og ikke gå på kompromis med det, de laver. Kampen indledes i weekenden den 7.-8. januar, hvor der er åbent hus begge dage fra klokken 10, når Tvis Køkkener i Vojens skyder en konkurrence i gang, hvor kunder og andre interesserede kan deltage og vinde brødrene Koch hjem i eget køkken, hvor de vil tilberede og servere en udsøgt middag for seks. Konkurrencekuponen kan fås hos Tvis Køkkener i Vojens, og den skal indleveres i butikken inden søndag, den 5. februar 2012. Vinderen udtrækkes den 9. februar og får direkte besked.

Publiceret 04 January 2012 05:00