Ølby Bibliotek. (Foto: JCJ).

Ølby Bibliotek. (Foto: JCJ).

Bogpushere:

Her er årets bedste bøger

To bogkyndige præsenterer omkring 100 gode bøger fra 2011 på Ølby Bibliotek.

BØGER: Bogpusherne Kåre V. Poulsen og Jannik Lunn præsenterer det forgangne års bogudgivelser og anbefaler deres favoritter. Det sker mandag den 23. januar klokken 19.00 på Ølby Bibliotek.
Tilsammen kommer de med omkring cirka 100 udgivelser fra 2011. Det er ikke nødvendigvis årets mest omtalte bøger, og der er givetvis titler, som tilhørerne vil savne. Men det opvejes forhåbentlig af anbefalinger af titler, som mange ellers ikke havde opdaget.
Jannik Lunn er journalist og medarbejder på branchebladet Bogmarkedet. I mange år har han rejst land og rige rundt for at fortælle om gode bøger. Denne aften præsenterer han 50 danske og udenlandske krimier, som udkom i 2011.
Det er endda kun en lille del af årets "krimihøst". Derefter fortæller han om nogle af årets biografier og slutter af med et par interessante fagbøger.
Kåre V. Poulsen er cand. mag. i litteraturvidenskab og ansat som redaktør på DR Kultur. Han præsenterer 50 nye danske og udenlandske romaner, novelle- og digtsamlinger.
Bogpusherne udleverer deres litteraturliste, hvor hver titel er forsynet med stjerner fra én til seks, og hvor du kan tilføje dine egne kommentarer, så du får et overblik over, hvad du gerne vil læse i 2012.
Billetter til arrangementet kan købes på Ølby og Køge Bibliotek eller bestilles på tlf. 56672800 og mail oplevelse@koege.dk.
pm

Hør om årets bedste bøger på Ølby Bibliotek.

Hør om årets bedste bøger på Ølby Bibliotek.

Publiceret 04 January 2012 10:00