Blev kørt ned og fik bøde

Af
Susie Jessen

Tirsdag eftermiddag klokken 15.45 var en 16-årig dreng involveret i en ulykke på hjørnet af Nørregade og Rosengade i Vejen. En 19-årig bilist, der kom kørende, havde overset knallerten, da han svingede til højre og påkørte derfor drengen. Ingen af de to drenge, der begge er fra Vejen kom alvorligt til skade. Da politiet ankom til stedet, gik det imidlertid op for dem, at knallerten ikke var helt lovlig. Den var nemlig blevet tunet. Derfor kan den unge mand udover skrammer fra ulykken nu vente sig en bøde.

Publiceret 11 January 2012 09:00