Indbrud på Kegnæs og i Rinkenæs

Af
Mikkel Hansen

Tirsdag i tidsrummet mellem kl. 8.00 og 16.00 blev der begået indbrud mod en villa på Nørre Landevej på Kegnæs, oplyser Sønderborg Politi. Tyven kom ind ved at bryde en bagdør op og stjal to bærbare computere af mærkerne Asus og Lenovo.
Senere samme dag, i tidsrummet mellem kl. 19.45 og 20.45 blev der begået indbrud i et hus på Skovbjerg i Rinkenæs. Gerningsmanden knuste først flere vinduer, inden han brød ind gennem en terrassedør. Huset blev gennemrodet, og gerningsmanden stak af med et 40" B&O fladskærmstv.

Publiceret 11 January 2012 09:54