Bæredygtighed er et centralt begreb i Rachel Kollerups virke. (Foto: JCJ).

Bæredygtighed er et centralt begreb i Rachel Kollerups virke. (Foto: JCJ).

Lokal designer klar med ny tøjkollektion

Rachel Kollerup præsenterer ny, eksklusiv kollektion af sit eget tøjdesign i showroom i Vestergade.

Af
Martin Rasmussen

KØGE: Rachel Kollerup er grafiker og har i en årrække drevet reklamebureau i Køge, men nu har hun udvidet sit kreative arbejde til også at omfatte beklædning.
De seneste år har hun således arbejdet med tøjdesign, og nu er hendes første kollektion klar. "Klassisk feminint med lidt kant" er de ord, hun hæfter på kollektionen, som er i den eksklusive ende af skalaen, og som kan ses i Rachel Kollerups showroom i Vestergade 5 i Køge. Her er der åbent torsdage klokken 12-20, fredage klokken 11-18 og lørdage klokken 11-15.
- Jeg fik interessen for tekstil, da jeg lavede print til blandt andet T-shirts for nogle år siden, og så tog jeg en uddannelse som tøjdesigner, forklarer hun.
Se også kollektionen på www.rachelkollerup.com, hvor man også finder webshop og kan læse om de tanker om bæredygtighed, der ligger bag kollektionen. Filosofien er "køb mindre, men af højere kvalitet".
- Ved at skåne både naturen og vores producenter, øger vi bæredygtigheden i kollektionerne. Kunden kan glæde sig over, at tøjet er produceret i begrænset oplag, i rene materialer, som uld, silke og viscose, der holder til brug, gang efter gang, lyder forklaringen.
Rachel Kollerup fortsætter i øvrigt også med sit grafiske arbejde fremover.

Rachel Kollerup præsenterer sin kollektion af eksklusivt tøj til både arbejde og festlige lejligheder.(Foto: JCJ).

Rachel Kollerup præsenterer sin kollektion af eksklusivt tøj til både arbejde og festlige lejligheder.(Foto: JCJ).

Publiceret 11 January 2012 12:00