Mand udsat for røveri i Kongensgade i Esbjerg

Af
Rune Weitling

En mand blev tirsdag middag udsat for et groft røveri i Kongensgade i Esbjerg. 

Manden blev af to mænd tvunget om i en baggård, hvor han blev tildelt både slag og spark. Herefter stjal de to mænd mandens jakke med pung og nøgler.

Den ene mand beskrives som dansk udseende, cirka 25-30 år gammel, 190 cm høj, almindelig af bygning og han bar en mørk baseballcap, mørk jakke og mørke bukser.

Den anden beskrives som dansk udseende, cirka 25-30 år gammel, 180 cm høj, almindelig af bygning og han bar et mørkt halstørklæde, en mørk baseballcap og mørkt tøj. 

Politiet kan kontaktes på telefon 114, hvis man har oplysninger om røveriet.

 

Publiceret 11 January 2012 11:00