Hør eksperter tale om energibesparelser, der virkelig kan mærkes på budgettet.

Hør eksperter tale om energibesparelser, der virkelig kan mærkes på budgettet.

Mulighederne i et frosset boligmarked

DiBa i Køge indbyder til boligaften hvor "verdenssituationen vendes".

BOLIGMØDE: Nogle vil gerne sælge. Nogle vil bygge om. Og nogle er egentlig bare tilfredse med at få el-måleren til at løbe baglæns...
Næsten alle er enige om, at boligmarkedet er frosset til. Men uanset hvor håbløst, det måtte se ud, er der stadig andre muligheder end bare at sidde med hænderne i skødet.
- Mange vil gerne handle, men tør ikke rigtigt i øjeblikket, siger privatkundechef Martin Bay Sørensen fra DiBa i Køge.
Derfor har DiBa taget initiativ til en boligaften, hvor man lige "vender verdenssituationen".
I løbet af aftenen giver DiBa sit bud på, hvor markedet er henne i øjeblikket. Derudover er der hidkaldt eksperter, som kan fortælle om energiforbedringer.

En pengemaskine på taget

Man hører så meget om solceller, jordvarme og efterisolering, men er det en god idé? Og hvordan kan det finansieres?
- Vi har allieret os med folk udefra, der kan fortælle, hvordan man får el-måleren til at løbe baglæns. En af vores kunder udtrykker endda, at han har fået en ren pengemaskine installeret på taget, siger Martin Bay Sørensen.
Finansiering, tilskudsmuligheder og skattefradrag er også en del af boligaftenens indhold.
Mødet finder sted torsdag den 26. januar kl. 19.00-21.00 i DiBa Bank, Brogade 19 i Køge.
Det er gratis at deltage, men af praktiske hensyn er tilmelding nødvendig senest tirsdag den 24. januar til Susanne Garner på sga@diba.dk eller tlf. 5575 4768.
pm

Privatkundechef Martin Bay Sørensen, DiBa i Køge.

Privatkundechef Martin Bay Sørensen, DiBa i Køge.

Publiceret 11 January 2012 15:00