Når roser og stauder blomstrer om kap

Foredrag om "Den frodige have" ved Marie-Louise Veber Paustian ´Den Frodige Have.

FOREDRAG: - Da jeg ikke er vild med at luge ukrudt, tiltaler den engelske havestil mig meget. Her vokser roser og stauder side om side og ind imellem hinanden, her er ingen bar jord - til gengæld er det frodigt og overdådigt blomstrende.
Siger Marie-Louise Veber Paustian i sin bog ´Den Frodige Have´, og denne er udgangspunktet for foredraget onsdag den 18. januar på Teaterbygningen i Køge.
Foredraget henvender sig til såvel ikke-havekyndige som entusiaster.
Der er primært fokus på sommerens bede med roser og stauder i skøn forening, men Marie-Louise kommer også med eksempler på, hvordan man opnår blomstring hele året, samt hvad der kræves af arbejde i forbindelse med anlæg, pasning og vedligeholdelse af "Den Frodige Have".
Medbring notesblokken og spids blyanten, når Marie-Louise viser skønne billeder og fortæller om sine erfaringer fra egne haver og ikke mindst indtryk fra de mange have, som hun hvert år henter inspiration i.
Udover at være forfatter til bogen ´Den Frodige Have´ har Marie-Louise Veber Paustian en netbutik ´MP Havedesign´, hvor man kan bestille varer, der efterfølgende kan afhentes ved foredraget. Marie-Louise tager et lille udvalg med, som kan købes efter foredraget.
Foredraget starter kl. 19.00.
pm

Marie-Louise Veber Paustian. (Privatfoto).

Marie-Louise Veber Paustian. (Privatfoto).

Haveselskabet

Haveselskabet er en landsdækkende, selvstændig og almennyttig forening. Haveselskabet formidler viden og inspiration om haver, yder rådgivning og tilbyder samvær og erfaringsudveksling til alle haveinteresserede Som medlem af Haveselskabet får du Magasinet "Haven", der giver dig de nyeste trends, de bedste ideer og stor viden om hvordan du får endnu mere ud af din have. Kataloget "Det sker" som beskriver Haveselskabets 1.000 spændende foredrag, inspirationsaftener, udflugter og kurser i hele landet. Havefestivalkataloget med alle de haver, der deltager i den årlige, landsdækkende Havefestival. Samt mulighed for at deltage med din egen have i Havefestivalen. Mulighed for at deltage i Haveselskabets haverejser med rabat. Adgang til gratis rådgivning af haveeksperter. Som medlem støtter du Haveselskabets mærkesag, som er at gøre regnvand til en ressource i haverne i stedet for at hælde det gode danske regnvand i kloakken og gøre det til et forureningsproblem. Haveselskabet har cirka 40.000 medlemmer, men vil meget gerne have endnu flere. Læs mere på www.haven.dk.

Publiceret 11 January 2012 18:30