Familie og parterapeut samt sexolog Annette Jensen.

Familie og parterapeut samt sexolog Annette Jensen.

Samtalegrupper for børn og kvinder

SAMTALER: Her i januar måned starter Familie og parterapeut og sexolog Annette Jensen to samtalegrupper op.
Den ene grupper er en samtalegruppe for børn. I denne gruppe vil børnene frit kunne tale om alt f.eks. fortælle om hvordan de oplever, eller har oplevet forældrenes skilsmisse, diskussioner m.m. Snakke i trygge, rolige og rummelige rammer med andre børn. Hvad de tænker på og hvad der fylder meget i deres liv på godt og ondt. Uden at være bange for at såre mor og far, eller at gøre dem sure og vrede.
Første gang gruppen mødes er lørdag den 21. januar kl. 10.30-12.00.
Der vil ca. være 5 børn på hvert hold som mødes 1 gang om måneden. Holdene bliver delt op efter alder.
Tilmelding kan ske på tlf. 2579 5000 eller på mail sexologogparterapeut@gmail.com.
Den anden samtalegruppe er for kvinder.
- Jeg starter en kvindegruppe op, hvor vi mødes en gang om måneden. Her vil vi snakke om alt hvad hver enkelt har på hjertet, og jeg vil tage forskellige emner op, fortæller Annette Jensen.
Første gang denne gruppe mødes er søndag den 22. januar kl. 13.00-15.00. Der vil være ca. 8 personer på hvert hold.
Tilmelding på samme telefon eller mail som ovenfor.
Se også www.sexologogparterapeut.dk.
pm

Publiceret 11 January 2012 16:15