Et billed-udsnit fra den nyligt åbnede foto-udstilling på Kulturværftet. Foto: Pamela Juhl.

Et billed-udsnit fra den nyligt åbnede foto-udstilling på Kulturværftet. Foto: Pamela Juhl.

Spændende foto-udstilling på Kulturværftet

”Et livsfragment – et danskt blik på Israel og et israelsk blik på Danmark” hedder udstillingen

Se den ny spændende fotoudstilling ”Et livsfragment – et danskt blik på Israel og et israelsk blik på Danmark” på Biblioteket Kulturværftet fra den 6. januar til den 31. januar 2012.

To fotografer udstiller billeder

Udstillingen er skudt af den israelske fotograf Leonid Padrul og den dansk-amerikanske fotograf Pamela Juhl .

De to fotografer har rejst på kryds og tværs af hinandens lande og taget i tusindvis af fotografier.

Et udpluk af deres mange fotos danner rammen om udstillingen, og beskueren føres på en visuel rejse gennem mange-artede menneskelige og fysiske landskaber i Danmark og Israel.

Motiver fra Israel og Danmark

Udstillingen viser Danmark set gennem optikken monteret på en israelers kamera, og zoomer ligeledes ind på Israel set med danske øjne.

De unikke fotografier indfanger alt fra overdådige og smukke naturlandskaber til et pulserende byliv og mere historiske og kulturelle fænomener i hverdagen.

Pladsmangel begrænser udstilling

"Et livsfragment" har tidligere været vist i Danmark blandt andet på Københavns Rådhus og Odense Hovedbibliotek, men af pladsmæssige årsager vises kun et uddrag på ca. 30 billeder på Biblioteket Kulturværftet.

Udstillingen havde premiere på Københavns Rådhus fandt sted den 10. august 2011, hvor den blev indviet af Københavns Kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev.

I den forbindelse lavede Mediehuset i København en lille video om udstillingen, som kan ses her

Udstillingen kan ses i bibliotekets normale åbningstid.

Billede fra Kulturværftets nye foto-udstilling. Foto: Pamela Juhl

Billede fra Kulturværftets nye foto-udstilling. Foto: Pamela Juhl

Publiceret 11 January 2012 12:22