Statsautoriseret Ejendomsmægler og Valuar Allan Wolff Nielsen fra Nybolig i Køge.

Statsautoriseret Ejendomsmægler og Valuar Allan Wolff Nielsen fra Nybolig i Køge.

Få et kig i mæglerens værktøjskasse

Som den første ejendomsmæglerkæde i Danmark tilbyder Nybolig boligejerne at få et kig i værktøjskassen og se hvordan mægleren finder en skarp salgspris på boligen

BOLIG: Som den første ejendomsmæglerkæde i Danmark tilbyder Nybolig nu boligsælgerne at kigge med over skulderen på ejendomsmægleren, når der skal sættes en salgspris på ejendommen.
Det sker med et nyt værktøj, som gør det muligt ude hos kunden at vise en lang række oplysninger om blandt andet sælgerens egen bolig som den aktuelle ejendomsvurdering og BBR-oplysninger. I værktøjskassen findes også statistikker over boligsalget samt helt konkret, hvilke andre boliger, der er solgt og aktuelt er til salg i området.
- Når vi som ejendomsmæglere skal fastsætte en realistisk salgspris på en bolig, er der mange forhold, der spiller ind. Det er naturligvis den enkelte boligs beliggenhed og den stand boligen er i, men det er i det nuværende marked meget vigtigt, at sætte en skarp salgspris, så boligen også bliver solgt. For at finde en realistisk pris ser vi derfor også på, hvilke boliger der er til salg i området, hvilke boliger der er solgt for nylig og til hvilken pris. Alt dette kan kunden nu kigge med på, idet vi så at sige tager hele værktøjskassen med ud til kunden, når vi skal foretage en salgsvurdering, fortæller Statsautoriseret ejendomsmægler & Valuar, Allan Wolff Nielsen, Nybolig i Køge.
Der vil dog altid være detaljer og specielle forhold omkring en bolig, der har indflydelse på prisen og som er vigtige at tage højde for, når en bolig skal sættes til salg.
- Med vores nye værktøj kan vi imidlertid gå ind i en dialog med vores kunder, og sammen med sælger tage højde for både detaljer og specielle forhold. Dermed har vi bedre mulighed for at gøre kundernes ønsker og krav til et godt boligsalg mere konkret og hurtigt komme meget tæt på en salgspris, så vi på stedet kan lave et foreløbigt grovbudget for salget, som viser, hvilket overskud der er til sælger. Så hvis man som boligejer går med tanker om at sælge, er man velkommen til at bestille en gratis salgsvurdering hos os og kigge med over skulderen og se hvordan vi finder frem til prisen på boligen, tilføjer Allan Wolff Nielsen.

Publiceret 14 January 2012 10:45