Ventetid ved pas ekspeditioner

SOLRØD: Borgerservice i Solrød kommune har netop taget nyt udstyr i brug til sine pas ekspeditioner. Lige nu medfører det, at der opstår ventetid på visse tidspunkter.
Især torsdag eftermiddag kan der opstå længere ventetid end normalt ved pas ekspeditioner. Så hvis man har mulighed for at komme på et andet tidspunkt er ventetiden kortere.
Pas ekspeditionerne er blevt digtitaliseret, og som noget nyt skal der optages fingeraftryk af alle over 12 år i forbindelse med udstedelsen af pas. Det er optagelse af fingeraftryk og indskanning af papirbilleder, der lige nu medfører en lidt længere ekspeditionstid. På sigt vil ventetiden blive kortere, meddeler Borgerservice i Solrød.
Det fremmer også ekspeditionen, hvis man har fået taget et foto digitalt hos fotografen. Fotografen gør det digitale foto tilgængeligt for Borgerservice. 
Man kan også få taget et foto i Borgerservice. Det koster 120 kr. Der tages dog ikke foto af børn under 5 år. Det skyldes, at der bruges fotostandere, og derfor er der kun begrænset mulighed for justering af udstyret.
pm

Publiceret 14 January 2012 09:00