Vil du lære mere om internettet, så tilbyder biblioteket i foråret et omfattende kursusprogram. Arkivfoto

Vil du lære mere om internettet, så tilbyder biblioteket i foråret et omfattende kursusprogram. Arkivfoto

Bibliotek:

Vil du have styr på internettet?

Biblioteket Kulturværftet udbyder i foråret masser at gratis kurser om internet-brug

Så er programmet for Helsingør Kommunes Bibliotekers internet-kurser kommet. Programmet fås på bibliotekerne.

Bibliotekernes mange kurser

Bibliotekerne tilbyder dig disse kurser: Kom i gang med nettet, Find hvad du søger på nettet, Borger.dk og NemID, Find din slægt og historien bag, Bibliotekets hjemmeside, Jobsøger og iværksætter, litteratursøgning for gymnasiet/hf og Netcafé.

Bibliotekets kurser er små introduktioner til et emne. Kurserne varer fra 1,5- til 2 timer, og er typisk både en blanding af oplæg og øvelser.

Du kan også være helt grøn

De fleste af kurserne forudsætter en smule kendskab til nettet. Hvis du er helt ny på nettet, så skal du vælge kurset: "Kom igang med nettet."

Har du brug for træning med en mus så kontakt biblioteket, for selvom vi ikke tilbyder kurser i "musetræning," så hjælper vi dig gerne igang alligevel.

Det hele er gratis

Herudover tilbydes borgere som gerne vil have styr på deres SKAT og de selvbetjeningsmuligheder, som ligger på www.skat.dk et minikursus den 14. marts fra klokken 16.00 til cirka 18.00 på biblioteket - Kulturværftet.

Obs! Det er gratis at deltage i bibliotekernes kurser, men det er nødvendigt at tilmelde sig på forhånd.

Læs meget mere om kurserne på bibliotekernes hjemmeside i: "Det sker kalenderen" www.helsbib.dk/arrangementer - (klik på kurser og workshops).

null

Publiceret 14 January 2012 12:41