Blottede sig for ung ekspedient

BLOTTERI: En 20-årig kvindelig ekspedient på en tankstation på Jersie Strandvej i Solrød måtte lørdag morgen kort efter kl. 07.30 tilkalde politiet.
Den unge kvinde havde godt 10 minutter forinden været offer for blufærdighedskrænkelse.
En mand kom ind i butikslokalet. Her blottede han sig for ekspedienten ved at tage sit lem frem.
Blotteren beskrives som ca. 45 år, ca. 175 cm høj, almindelig af bygning, iført sort/hvidstribet hue, beige halvlang frakke, mørke benklæder og mørke sko. Han forlod roligt forretningen efter sin handling.
Ekspedienten oplyser til politiet, at der på tidspunktet for blotteriet var andre kunder i butikslokalet. Lokalpoliti i Karlslunde vil derfor meget gerne i kontakt med kunder, der var til stede lørdag morgen i butikken, og som kan give oplysninger om mandens identitet og færden væk fra området ved tankstationen.
Kontakt politiet på tlf. 114.
pm

null

Publiceret 16 January 2012 13:15