Center foreslås flyttet fra Randers til Hald

Af
Henriette Klausen

Der er lagt op til at CSV Randers STU flytter fra Rranders til Hald-Kærby Skole i Hald.
CSV Randers STU står for Center for specialundervisning for Voksne - Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, og det skulle egentligt flytte fra sin nuværende lokalitet på Bakkevej i Randers og til Vesterbakkeskolens tidligere lokaler ved Vestervangsskolen.
Men ifølge Vestervangsskolens udbygningsplan er der brug for lokalerne til undervisning, og derfor foreslås det nu at centret i stedet flytter godt 10 kilometer nord for Randers til Hald.
Det er dog en forudsætning, at politikerne i næste måned vedtager at lukke Hald-Kærby Skole.
Socialudvalget ser på sagen på onsdag.

Publiceret 16 January 2012 06:30