Hvis du skal hente Budstikkens QR kode, kan du finde den her på netavisens side.

Hvis du skal hente Budstikkens QR kode, kan du finde den her på netavisens side.

Din avis er i telefonen

En gang var alle aviser af papir. Nu kan du læse også din lokale avis på nettet, på din mobil og på din tablet

Af
Peter Rasmussen

- Hallo, det er din lokalavis. Nu skal du bare høre, hvad der sker i dit lokalområde...
Okay, dét er nok at stramme den lidt, for helt så energisk er Lokalavisen Budstikken ikke blevet endnu. Men hvis du henter en såkaldt "app" på én af vore hjemmesider, så kan du i ro og mag læse de seneste lokale historier på din mobiltelefon - eller på din tablet, hvis du er den stolte ejer af sådan en.
De seneste nyheder og lokale historier er aldrig længere væk end den nærmeste computer. Det samme gælder Web-TV, som du også finder på siderne. Hver eneste dag opdateres avis-ens websites med stort og småt fra vort lokalområde. Alt sammen serveret fra din lokale redaktion i Torvegade i Vejle.
Hvis du er til netversionen, skal du taste vejle.lokalavisen.dk, hvis det er Vejle-siden du gerne vil læse.
Hvis du gerne vil læse avisen på din mobil, så kan du hente den såkaldte QR kode på den hjemmeside, du ønsker at læse på mobilen. Hvis du ikke tidligere har hentet koder, skal du først have et program, som kan læse disse. Det er gratis og kan hentes i app-store. Det kunne for eksempel være programmet i-nigma.
Med dette program aktiveret på mobilen fører du blot kameraet hen over den "QR kode" som du kan se på websitet. Så har du i løbet af et øjeblik lokalavisen på telefonen. Servicen koster naturligvis intet - udover hvad du betaler for datatrafik på din telefon. Er du i kontakt med et trådløst netværk, er det helt gratis.

Publiceret 16 January 2012 06:00