Der er fest og farver for alle pengene når

Der er fest og farver for alle pengene når "Dansk Slagerparade" kommer til Vojens. Foto: Peter Rasmussen

Dobbelt jubilæum for fuld musik

Der er to gode grunde til at feste lidt ekstra, når Dansk Slagerparade kommer til Vojens den 11. februar

Af
Peter Rasmussen

År efter år har det været en stjernestund når Danktoppens bedste navne har fyldt Lagoniskolens aula i Vojens med feststemte mennesker, og alle de "gamle" stjerner har givet publikum lidt ekstra. Dansk Slagerparade er en lang tourné med mange spilesteder, men få er som det i Vojens.
- Vi gør det jo altid lidt ekstra festligt, og det kan både publikum og artisterne godt lide, forklarer formanden for Vennekredsen, Jens Peter Rasmussen. Det er Vennekredsen, som henter Dansk Slagerparade til byen - Og det har man nu gjort i 10 år.
Der er med andre ord jubilæum i år. Ikke kun for dansktopkoncerter i Vojens, men for selve slagerparaden, der hvert år i februar sender store navne som Susanne Lana, Richard Ragnvald og Kisser & Søren på landevejen landet rundt.
Og skulle det ikke være anledning nok til at sætte lys i lagkagen, så er det sørme også Vennekredsens 25 års jubilæum i 2012. Med andre ord - Det kan kun blive en fest ud over det sædvanlige.
Der er omkring 450 billetter at få til musikfesten, der løber af stablen lørdag den 11. februar fra klokken 13.30. En del af disse billetter er forlængst reserveret til beboerne på byens plejehjem, som altid får hæderpladserne. Men der er stadig billetter at få. De kan købes hos Danske Bank i Vojens, Tønder Bank i Vojens, hos Vennekredsen samt hos Lokalavisen Budstikkens redaktion på Gravene 8 i Haderslev. Med i billetprisen på 130 kroner er kaffe og kage.

Lutter store navne

Igen i år stiller Dansk Slagerparade med en perlerække af de navne, som gennem generationer har fyldt Giro 413 radioen med sange og viser, som man kan synge med på.
"Må man tage hunde med sig ind i himlen", "Jeg ville eje millioner hvis tårer var guld", "Kære lille mormor.." Og mange mange flere kendte strofer venter når Richard Ragnvald, Susanne Lana, Arne Lundemann, Kurt West og Kisser & Søren går på scenen sammen med det faste - og elskede - slagerorkester "Them Show Band".

Lille Palle holder godt fast på Vennekredsens formand, Jens Peter Rasmussen. Det hjælper dog ikke, for den smilende harmonikaspiller er ikke med på holdet i år.

Lille Palle holder godt fast på Vennekredsens formand, Jens Peter Rasmussen. Det hjælper dog ikke, for den smilende harmonikaspiller er ikke med på holdet i år.

Publiceret 16 January 2012 05:00