Peter Rasmussen var i hopla og scorede 7 af Team HK Køges mål. (Arkivfoto: JCJ).

Peter Rasmussen var i hopla og scorede 7 af Team HK Køges mål. (Arkivfoto: JCJ).

Flot sejr til Team HK Køge

Vandt den vanskelige udekamp mod BK Ydun i Frederiksberghallen.

HÅNDBOLD: Team HK Køges håndboldherrer i 2. Division er tilbage på sporet. Efter sidste søndags overraskende og skuffende nederlag på hjemmebane til Øresund Håndbold, var holdet presset før søndagens vanskelige udekamp mod BK Ydun i Frederiksberghallen. BK Ydun lå inden kampen på andenpladsen i rækken.
Team HK Køge overraskede imidlertid og vandt en meget spændende kamp med 22-21 efter føring på 12-11 ved pausen.
- Det var en rigtig god præstation af hele holdet og en revanche for sidste søndags frygtelige hjemmekamp mod Øresund. I dag var vi på tæerne fra første sekund og vi førte hele kampen igennem, fortæller en glad træner Lars Nedergaard til Lørdagsavisen.dk.
Team HK Køge viste en super indstilling i både forsvar og angreb, og i målet havde Jacob Hvid Hansen en af sine helt store dage med en redningsprocent tæt på de 60. Og i angrebet viste veteranen Peter Rasmussen vejen for sine holdkammerater med ikke færre end 7 scoringer. Alle bød ind med en stor indsats i alle kæder. Og så havde Team HK Køge marginalerne på sin side i de afgørende situationer.
- BK Ydun er et rigtigt stærkt hold og især på hjemmebane er de frygtindgydende, så det er ikke mange hold der prøver at hente en sejr hjem i deres hule. Det var en utrolig vigtig sejr. Med sejren overtog vi andenpladsen i divisionen fra netop Ydun. Men forskellen var ikke større, end at vi inden kampen var ét point fra andenpladsen, men så sandelig også kun 2 points fra en nedrykningsplads. Rækken er voldsom tæt, så der er ingen nemme kampe overhovedet, siger Lars Nedergaard.
Med sejren over BK Ydun er Team HK Køge fortsat ubesejret på udebane i denne sæson.
Der er med den flotte sejr lagt op til en meget spændende hjemmekamp mod Amager SK søndag den 22. januar kl. 15.15 i Køgehallen. Amager SK regnes også for at være et stærkt hold og indtager efter weekenden femtepladsen i divisionen med 14 points.
Team HK Køges målscorere mod BK Ydun var Peter Rasmussen 7, Brian Ankersen 4, Nicolaj Schwartzbach og Dan Lauritsen hver 3, Jesper Them 2, Nicolaj Farsøe, Kim Günther og Nicolaj Svendsen hver 1 mål.

Team HK Køges forsvar fungerede rigtig godt mod Ydun - og bag sig havde de i Jacob Hvid Hansen en ´forrygende godt spillende Jacob Hvid Hansen. (Arkivfoto: JCJ).

Team HK Køges forsvar fungerede rigtig godt mod Ydun - og bag sig havde de i Jacob Hvid Hansen en ´forrygende godt spillende Jacob Hvid Hansen. (Arkivfoto: JCJ).

- Alle spillere bød ind med en rigtig flot præstation, siger en glad TeamHK Køge træner, Lars Nedergaard. (Foto: JCJ).

- Alle spillere bød ind med en rigtig flot præstation, siger en glad TeamHK Køge træner, Lars Nedergaard. (Foto: JCJ).

Publiceret 16 January 2012 05:30