Det forliste skib Costa Concordia ud for den italienske ø Giglio.

Det forliste skib Costa Concordia ud for den italienske ø Giglio.

Lokale borgere på ulykkesskib

To ægtepar fra Als var ombord på krydstogtskibet Costa Concordia, der gik på grund ved Italien

Af
Mikkel Hansen

De fire danskere, der var ombord på det forliste krydstogtsskib Costa Concordia, er fra Als.
Det drejer sig om de to ægtepar Kaj og Inge Mattesen og venneparret Edith og Peter Christensen. Det skriver eb.dk.
De to vennepar skulle have været en afslappende ferie på et luksuskrydstogt, men fredag aften ved 20-tiden stødte det store skib ind i et rev ved øen Giglio i Italien.
- Der udbrød vild panik. Mennesker, glas og andre genstande væltede rundt over det hele. Kort efter gik lyset ud, og alt var sort. Folk råbte og skreg og løb hysterisk rundt, siger Peter Christensen til Ekstra Bladet.
De var cirka 4.200 personer på skibet. Fem mennesker omkom ved ulykken, mens yderligere 15 personer er meldt savnet.

Publiceret 16 January 2012 09:56