Benny Christiansen synes, at sociale tiltag som boldturneringer og brandkadetter har nedbragt balladen i området.

Benny Christiansen synes, at sociale tiltag som boldturneringer og brandkadetter har nedbragt balladen i området.

Videoovervågning i Roskilde

Af
Af Stefan Petersen

Debatten om Big Brother-samfundet dukker jævnligt op, når snakken falder på videoovervågning.
Men Boligselskab Sjælland mener, at kameraene er overflødige i Roskilde, fordi der er så få sociale problemer. Det siger direktør Bo Jørgensen.

- Vi skal være glade for, at Roskilde er et fredeligt sted. Ikke at alt er lutter idyl, men det er i meget mere afbalanceret målestok, siger han og ryster på hovedet af, at Roskilde nogle gange har været sammenlignet med den københavnske Vestegn.

Men han står nu ikke alene. Rundt omkring i hele landet er det blot 72 ud af 7.000 boligafdelinger, der overvejer, at sætte videoovervågning op. Men Bo Jørgensen kan nu heller ikke se, hvorfor man skulle sætte kameraene op.
Ud af alle dem, der flyttede fra hans boliger i Roskilde, var det kun 6 procent, der angav sociale problemer – herunder utryghed, som årsag for, at de flyttede. Han har derfor forståelse for, hvis man rundt om i afdelingsbestyrelserne ikke har lyst til at bruge penge på overvågningsudstyr.

Derfor er det også kun i Rønnebærparken, at der videoovervågning, mens det kun er på tegnebrættet i Æblehaven. Og i Æblehaven oplever man meget mindre ballade end tidligere, siger Benny Christiansen, der er formand for afdelingsbestyrelsen.

- Jeg blev forundret over, at nytåret gik så let. Vi har været forskånet for meget hærværk på det sidste. Det begyndte at gå ned for omkring et år siden, siger han.

Han giver flere sociale tiltag skylden for den positive historie. For eksempel har boligafdelingen prøvet at give de unge noget at give sig til, som for eksempel basketballturneringer. Desuden tror han på, at det nye ungdomsbrandkorps kommer til at forhindre mange problemer.

- Det gamle ordsprog om, at lediggang er roden til alt ondt, gælder stadig, siger han.

Publiceret 16 January 2012 11:00