Café Quindfolk er et forum for alle kvinder, der har lyst til inspiration, socialt samvær og lidt regulær forkælelse.

Café Quindfolk er et forum for alle kvinder, der har lyst til inspiration, socialt samvær og lidt regulær forkælelse.

Wienerbrød forever

Hvad tror du vil gå i arv fra dig til dine børnebørn og oldebørn? Bliver det opskriften på de gode brunkager? Skikken med morgenvækning på fødselsdage - eller måske nogle af dine holdninger?

For 3-4 generationer siden slog op mod 18.000 danskere slog sig ned i den amerikanske stat Iowa. I dag udgør deres efterkommere næsten 67.000 personer, og mange er meget optaget af deres danske rødder. Museumsmedarbejder Helle Hovmand-Olsen, fra Esbjerg Museum, har arbejdet på Det Danske Immigrant Museum i den lille superdanske by, Elk Horn, Iowa, og hun har et godt bud på, hvilke dele af den danske kultur, der har holdt ved.

I Café Quindfolk beretter Helle Hovmand-Olsen den 26. januar om mødet med et lille samfund med 600-800 indbyggere, hvor 90 procent har danske rødder, og hvor Danmark for mange står som det lykkeligste, mest lige, mest omsorgsfulde - og ikke mindst mest hyggelige land i verden.

Café Quindfolk er et forum for alle kvinder, der har lyst til inspiration og lidt regulær forkælelse. Inden aftenens foredrag er buffeten dækket med et lækkert udvalg af hjemmelavede småretter, og der er tid til at nyde snakken og samværet med andre kvinder.

Mad og foredrag i Café Quindfolk, som holdes i Metodistkirkens lokaler i Norgesgade 38, koster 100 kroner, og det er ingen forudsætning, at man har noget tilhørsforhold til kirken eller den kristne tro.

Af hensyn til maden vil det være godt med en besked til Inger Nielsen på telefon 7512 6178. Metodistkirken ligger i Norgesgade 38.

Publiceret 16 January 2012 11:00