Randers:

To narkobilister anholdt

Af
Bent Larsen

Politiet standsede i går formiddag en bil på Frederiksbergvej i Randers-bydelen Vorup.
Ved rattet sad en 21-årig mand fra Randers, og han blev skønnet påvirket af euforiserende stoffer. Han blev da også fundet i besiddelse af nogle tabletter, der indeholdt et amfetaminlignende stof.
Ved et-tiden i nat blev en mand i 40-erne standset på Hvidemøllevej ved Tørvebryggen i Randers. Han blev skønnet påvirket af hash, og ved en efterfølgende ransagning på hans bopæl i Randers, blev der da også fundet 150 gram hash.
Begge blev taget med til lægeundersøgelse, og efterfølgende blev de løsladt.

Publiceret 16 January 2012 09:59