Fristed for kræftramte og deres pårørende

Hør om Netværkscafeen på Hvidovre hospital

Mange af os kender en, der er ramt af en kræftsygdom. Mange af os har det tæt inde på livet. Hvor går man hen, hvis man har brug for mere og andet end det, hospitalsafdelingen kan give? Hvor går man hen, hvis man ikke kan overskue at booke tid eller bevæge sig langt væk? ¿Netværkscafeen for kræftramte og deres pårørende¿ på Hvidovre Hospital er et godt tilbud. Her kan den kræftramte eller de pårørende møde frivillige, der selv har haft alvorlig sygdom. Her kan man komme uden at bestille tid. Her kan man komme uanset, hvor man bor og hvor man bliver behandlet. Man kan få en snak med en af de frivillige over en kop kaffe. Man kan få kontakt til en socialrådgiver eller kræftsygeplejerske eller man kan kigge i de pjecer og brochurer, som ligger fremme. Børn er meget velkomne, der er indrettet et specielt legehjørne med legetøj.

Du kan møde repræsentanter fra ¿Netværkscafeen¿ på Hvidovre Hovedbibliotek lørdag den 28. januar kl. 10.30 - 12.30. De vil fortælle om Netværkscafeens tilbud og svare på spørgsmål. Du kan være med til at udbrede kendskabet til ¿Netværkscafeen¿. Arrangeret af Hvidovre Hovedbibliotek.

Publiceret 17 January 2012 09:00