Godt gået gutter

Taekwondo Team Haderslev har kåret "Årets udøver" og "Årets medlem" 2011

Af
Peter Rasmussen

I et år præget af mange flotte præstationer, er det særligt flot at blive foretrukket. Derfor var det et par stolte ungersvende, som forleden kunne modtage pokaler hos Taekwondo Team Haderslev. Pokalen for årets udøver gives til det medlem som har ydet de største sportspræstationer. Prisen blev givet til Rasmus Dørig Nilsson som i 2011 blandt andet fik sølv ved Danmarksmesterskaberne og vandt Scandinavian Open. Årets medlem bliver valgt ud fra forskellige kriterier og et pointsystem, hvor der tildeles point hver gang et medlem yder en indsats for klubben, denne pokal gik igen i år til Henrik Neertoft som bl.a. har været koordinator for klubbens indsats ved Kløften Festival og ligeledes har stået for en stor del af ombygningen af klubbens nye lokaler.



SONY DSC

SONY DSC

Publiceret 17 January 2012 12:00