Hvordan overvinder man at blive ramt på potensen?

Møde om prostatakræft og parforhold næste onsdag

De fleste mænd, der bliver behandlet for prostatakræft, oplever at det får konsekvenser for deres seksualitet. Hvordan overvinder man det at blive ramt på potensen?

Det fortæller Marianne og Jens om ved et møde om prostatakræft og samliv for patienter, pårørende og andre interesserede næste onsdag den 25. januar fra kl. 19.00 til 21.00 i SundhedsCentret på Hvidovrevej 278. Marianne og Jens, som er pårørende og prostatakræftpatient, fortæller deres personlige beretning, - med små indlagte musikalske indslag. Tabubelagt emne - Behandlingen af prostatakræft kan have alvorlige konsekvenser for seksualiteten. Alligevel tales der kun lidt om de spørgsmål dette rejser for parforhold og livskvalitet, for emnet er både svært og tabubelagt, bemærker Finn Gerdes, der er mødeleder. - Hvordan opleves det som mand, at blive ramt på potensen?. - Hvordan er det at være kone, samlever eller kæreste, når manden får prostatakræft? - Er det muligt at bevare sit sexliv, og hvor kan man hente hjælp? Her fortæller parret Jens og Marianne om deres liv med prostatakræft. Om at gennemleve kriser, om behandlingen og dens bivirkninger, og om den udfordring det er for begge, når behandlingen får konsekvenser for seksualiteten. Tilmeld. til mødet kan ske på tlf. 36 39 37 37 eller e-mail: sundhedscentrethvidovre.dk - senest mandag den 23. jan.

Publiceret 17 January 2012 09:00