En hel del Hvidovre-borgere var mødt op til borgermødet på Amager. I den blå velplejede skjorte ses Steen Ørskov (C). På Facebook skrev han efter mødet: - Kritikken var hård, men retfærdig. Jeg er umiddelbart tilhænger af vindmøller, men det er jo ikke ligegyldigt, hvor man stiller dem - eller hvordan man behandler sine naboer...

En hel del Hvidovre-borgere var mødt op til borgermødet på Amager. I den blå velplejede skjorte ses Steen Ørskov (C). På Facebook skrev han efter mødet: - Kritikken var hård, men retfærdig. Jeg er umiddelbart tilhænger af vindmøller, men det er jo ikke ligegyldigt, hvor man stiller dem - eller hvordan man behandler sine naboer...

Livlig debat om vindmøller

Mange af Hvidovres borgere deltog i mødet på Amager

Som omtalt i sidste uges avis var der onsdag aften i sidste uge borgermøde om vindmøllerne på Amager.

Af
oashvidovreavis.dk

Det var Københavns kommune der havde inviteret til borgermøde om de to vindmølleprojekter på Amager på henholdsvis Prøvestenen og Kalvebod Syd. Og det var da bestemt et - set fra Hvidovres side - interessant møde, idet mange Hvidovreborgere vil blive påvirket af at få udsigt til møllerne. Rigtig mange fra Hvidovre havde derfor taget turen til Amager og var mødt op for at tage del i debatten. Det blev til en livlig debat. Mange af de beboere i Hvidovre, som får udsigt til Kalvebod-møllerne fra deres bopæl ved Hvidovre Havn, var bekymrede for deres udsigt og for støjforholdene. Flere mente, at vindmøller alene bør opføres på havet. Andre var især interesserede i køb af andele i de nye møller og Københavns Energi oplyste, at salget formentlig går i gang i december 2012. Høringen er i gang endnu Borgermødet var en del af den offentlige høringsfase, som strækker sig frem til den 8. februar. I denne periode kan borgerne, myndigheder, interesseorganisationer og virksomheder give deres uforbeholdne mening om de to vindmølleprojekter og har herigennem mulighed for at påvirke møllernes fremtid. Det er Københavns Kommune, der afholder høringen. Alle svarene i høringsfasen skrives ind i en hvidbog. Den er udgangspunkt for den politiske behandling i Borgerrepræsentationen, som i sidste ende skal afgøre vindmøllernes skæbne. Sig din mening På borgermødet opfordrede Københavns Kommune alle - modstandere såvel som tilhængere af møllerne - til at sige deres mening på hjemmesiden www.blivhoert.dk, som er kommunens digitale høringsportal. Et brev til kommunen er naturligvis også en mulighed. Alle bemærkninger vil blive læst og indskrevet i hvidbogen, der gives til Borgerrepræsentationen. Indtil høringsfasen slutter den 8. februar går en udstilling på rundtur mellem medborgerhuset på Islands Brygge, Medborgerhuset i Hvidovre og Tårnby Bibliotek. Borgere, der er interesseret i at købe en andel, kan lade sig forhåndsregistrere hos Købenahvns Energi og får direkte besked, når salget går i gang. Det er gratis og uforpligtende.

Publiceret 17 January 2012 09:00