Sikke et cirkus

Folkeuniversitetet afholder nye kurser i Hvidovre

Folkeuniversitetet i København udbyder nu kurser i Hvidovre og omegn. Foråret byder på hele tre af slagsen.

Sikke et cirkus! Et samarbejde med Cirkusmuseet har ført til kurset: Sikke et cirkus! Kurset vil give kursisterne et indblik i cirkussets univers. Emnerne vil spænde over cirkus og artisteri i fortid og nutid og beskæftige sig med vilkårene og udviklingen af cirkus som underholdningsform. Kurset ¿Forstaden: fra modernitet til kulturarv¿ er resultatet af et samarbejde med Forstadsmuseet. Kurset afholdes på museet og vil tegne et billede af rammerne omkring forstadsudviklingen. Der vil blandt andet blive diskuteret boligpolitik og byvækst. Hele året viser ARKEN en udstilling af Dronningens akrylmalerier. I den anledning afholder Folkeuniversitetet et kursus på ARKEN om Dronningen og kunsten. Kursisterne får hver gang gratis adgang til museet og Dronningens udstilling.

Publiceret 17 January 2012 09:00