To indbrud i virksomheder

Af
Bent Larsen

Der blev i nat stjålet hårplejeprodukter fra en frisørsalon på Bredgade i Langå.
Et vidne hørte kort før klokken to i nat en rude blive knust, og efterfølgende så han to mænd flygte fra stedet. Den ene havde en pose i hånden. De flygtede ad Vinkelvej i en mørk bil, muligvis en Golf.
I aftes blev der brudt ind i receptionen på en fabrik på Englandsvej i Hammel. Der er ifølge politiet tale om et rambuklignende indbrud, og der er stjålet fire Nanna Dietzel-stole.

Publiceret 17 January 2012 10:20