Joan Hansen

Joan Hansen

40 ÅRS JUBILÆUM

Næste onsdag den 1. februar kan Joan Margrethe Hansen fejre 40 års jubilæum i pædagogfaget, alle år i Frelsens Hærs børneinstitution, vuggestuen Kastanjehuset på Idrætsvej.

I gennem de 40 år er over 500 børn i Hvidovre blevet hjulpet godt videre af Joan, der var med fra vuggestuens start for 40 år siden. Dengang var personalet iklædt kitler og børnene blev afleveret i døren, fik bad og blev iført institutionens tøj. Jo tiderne er forandret men værdigrundlaget er bibeholdt i institutionen - børnenes tarv kommer i første række og hvert barn er unikt. Joan har i alle årene øst ud af sin omsorg, nærvær og kærlighed til børnene. Det er stadig med fugtige øjne, at jubilaren sender vuggestuebørnene videre til børnehave. I børnehaven kommer Joan tit med kommende børnehavebørn og nyder at se ¿hendes¿ børn er blevet store. Så det er vist ikke med glæde at Joan ser frem til den kommende pension! I anledning af jubilæet holdes der reception i Kastanjehuset på selve dagen kl. 9.00 til 10.30, samt åbent hus/reception for familie, venner, kollegaer, nye og gamle børn og forældre fra kl. 14.00 til 19.00 i lokalerne, Neeergårds Alle 4.

Publiceret 24 January 2012 09:00