Biler på afveje

Af
Mette Henriksen

I går ved middagstid fik en bilist sig en grim forskrækkelse, da han kom tilbage til sin bil, som var parkeret på Rådhusgaden i Aabenraa.
Bilen var nemlig trillet ud af p-båsen og lige så stille trillet over mod ejendomsmægler-forretningen Home. Her blev den heldigvis stoppet af en høj stenkant, hvorefter redningsfolk fra Falck måtte hjælpe med at få bilen på rette kurs igen.
Det er ikke første gang, at biler er trillet ud af p-båsen på Rådhusgade. Bl.a havde en familiefar for en årrække glemt at trække håndbremsen på sin bil, da han skulle ind i Blockbuster-butikken. Da han kom tilbage, var bilen havnet i Garant Tæppers butiksrude. Også her var der heldigsvis ingen mennesker, som stod i vejen for en bil på afveje.

Publiceret 24 January 2012 12:00