Caféaften hos Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse holder på torsdag den 26. januar igen caféaften for kræftpatienter, pårørende til kræftpatienter og andre interesserede med emnet ¿Body-sds¿

Det finder sted i Sundhedscentret, Hvidovrevej 278,fra kl. 19.00 - ca. 21. Her vil Daniel Petrovic fortælle om Body Self Developments System (Body-sds). Behandlingssystemet er kendt for at skabe rum for det hele menneske fysisk, psykisk og åndeligt og har erfaring med bl.a. problemer i bevægelsesapparatet, i sanseorganerne og i kredsløbet samt organproblemer og problemer i nervesystemet. Der vil være en kort demonstration af, hvordan en sådan behandling foregår. Der vil være bestyrelsesmedlemmer fra Hvidovre Lokalforening til stede ved arrangementet der er gratis, men gerne tilmelding hos Sundhedscentret på tlf. 36 39 37 37.

Publiceret 24 January 2012 09:00