Golfspillere skal tænke sig godt om, inden de skyder golfboldene afsted. Foto: Mostphotos

Golfspillere skal tænke sig godt om, inden de skyder golfboldene afsted. Foto: Mostphotos

Golfspillere skal tænke sig godt om

En mand fra Toftlund, der deltog i en polterabend, skød alt for hårdt til en golfbold og ramte en kvinde i hovedet. Dom fra Vestre Landsret fastslår, at golfspilleren har erstatningsansvar

Af
-dan

Man kan ikke gå på golfbanen uden at tænke sig om. Sådan konkluderer erstatningsadvokat Berit Møller Lenschow, Advodan, efter at hendes klient i Vestre Landsret har fået dom på, at en golfspiller er erstatningsansvarlig for at have ramt hende i hovedet med en golfbold. - Vi har fået Vestre Landsrets dom på, at man kan opføre sig uagtsomt ved at skyde for langt. Når man skal slå et slag på 45 meter og bolden i stedet flyver 80 meter, så har man ansvaret for, at andre mennesker dermed udsættes for fare, siger Berit Møller Lenschow.

Slog forkert

Sagen, som har haft en del mediebevågenhed, daterer sig tilbage til sommeren 2007, hvor en mandlig deltager i en polterabend på Bunker Golf i Hejls ved Kolding slog så meget forkert, at han ramte Doris Schønwandt, der sad på terrassen ved hovedindgangen. Doris Schønwandt blev ramt så hårdt i panden, at hun efterfølgende har døjet med svimmelhed, hovedpine, en hyletone i hovedet, kvalme, hukommelsestab og synsforstyrrelser. Doris Schønwandt fik i 2011 byrettens dom for, at golfspilleren var erstatningsansvarlig, og hun finder det betryggende, at Vestre Landsret nu har afsagt en dom på, at man ikke skal opføre sig så uagtsomt uden at det får følger: - Det er jeg lettet og glad for. Det har snart været fem hårde år, fysisk og psykisk, og jeg er glad for, at ansvaret er placeret. Men jeg havde nu hellere beholdt mit helbred, siger Doris Schønwandt. Dommen bør få følger på mange af landets goldbaner. - Der har måske været en opfattelse af, at man bare kan slå til en golfbold, som man har lyst til. Og slår man en skævert, hvor der er fare for at ramme andre, så kan man redde situationen ved at råbe "fore." Men det svarer til at skyde lerduer på en skydebane og så sigte i en helt anden retning – der hjælper det heller ikke at råbe "fore." Det gode ved dommen er, at man nu har fået slået fast, at man rent faktisk skal tænke sig om som golfspiller, siger Berit Møller Lenschow.

Golfspillere skal tænke sig godt om, inden de skyder golfboldene afsted. Foto: Mostphotos

Golfspillere skal tænke sig godt om, inden de skyder golfboldene afsted. Foto: Mostphotos

Publiceret 24 January 2012 12:00