Skibstrup Affaldscenter på Gørlundevej har haft besøg af arbejdstøj-tyve. Arkivfoto

Skibstrup Affaldscenter på Gørlundevej har haft besøg af arbejdstøj-tyve. Arkivfoto

"Handyman" besøgte genbrugsplads udenfor åbningstid

En foreløbig ukendt tyv aflagde Skibstrup Affaldscenter et besøg udenfor åbningstiden

Et noget uautoriseret besøg udenfor den normale åbningstid, var hvad Skibstrup Affaldscenter blev udsat for i de mørke timer mellem søndag og mandag, oplyser Helsingør Lokalpoliti.

Brød garderobeskabene op

"Gerningsmanden havde fået brækket en dør op til et kontor i en arbejdsvogn," oplyser vice-politikommissær Lars Grud Sørensen til Lokalavisen/Helsingør.

Indenfor brød tyven omkring halvdelen af garderobeskabene op, hvorfra der blev stjålet arbejdstøj.

Indbruddet fandt sted i tidsrummet fra søndag og frem til mandag morgen klokken 07.30.

Så du noget?

Passerede du forbi affaldscentret i Skibstrup, og bemærkede en eller flere mistænkelige personer, så hører Lokalpolitiet gerne om dine observationer.

Personlig henvendelse eller henvendelse på telefon: 114

null

Publiceret 24 January 2012 10:42